Blog Image

Home

Fototru 8/17 – Ringovn i Nivå ■ 2017-09-17

Fototure Posted on 2017-09-19 20:28

I dag besøgte vi Nivaagaards Ringovn i Nivå.

Det er et ret spændende industrihistorisk sted, som i 1900-tallet var et af over 300 teglværker i Danmark.

Ringovnen er fredet, og en stor del af arbejdet med vedligeholdelse og drift varetages af frivillige.

Vores guide, Per Hellung-Larsen, introducerede os til Ringovnens historie.
Under rundvisningen fik vi vist de forskellige faser i produktionen af tegl.

Så var der ”fri leg”, hvor vi opsøgte de særlige steder, som giver et godt billede.

Ringovnen og teglværksområdet byder på mange interessante jern- og trækonstruktioner.

Inde i ovnen var der sparsomt lys, så de fleste havde brug for stativet.

Det var en spændende attraktion at besøge, og det bliver interessant at se, hvor forskellige vores billeder bliver, selvom vi alle har været på det samme sted.

Efter ca. 2 1/2 timer var alle færdig og så sagde vi ”Tak for i dag”.

Vi var heldige med flot vejr (altså solskin!!!).

Det var en dejlig fototur.

Klik her for at se billederne under turen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Workshop 3/17 – Fotografér med din mobil ■ 2017-09-14

Workshops Posted on 2017-09-19 19:46

I dag havde vi vores 3. workshop i efteråret.

Emnet var denne gang ”Fotografér med din mobil” – flere medlemmer havde ønsket at lære mere og blive opdateret på denne mulighed i fotografering.

Selvom vi var ikke mange, havde vi god aften.

Martin gennemgik fordele og ulemper ved henholdsvis en smartphone og et kamera og vores større DSLR´s (eller lignende).

Så kunne man godt se, hvornår det giver mening at fotografere med mobilen eller ej.

Der blev også vist nogle eksempler på, hvordan man kan bruge sin mobil til specielle funktioner (f.eks. som forstørrelsesglas, som huskeseddel osv.).

Martin demonstrerede nogle særlige apps til både iOS eller Android-smartphones, som gør det meget nemmere at fotografere og derefter redigere.

Efter en kort pause begyndte vi at øve os i særlige udfordringer:

Station 1: makrofotografering

Station 2: bevægelse

Station 3: hvidbalance

Station 4: dybdeskarphed

Station 5: portræt

Det var meget interessant, hvor nemt det er ved hjælp af appén at skifte nogle parametre (hvidbalance, lukkertid osv.) og så kan man skyde ret gode billeder.

Det lykkedes ret godt og gav nogle ”aha”-effekter.

Og sådan skal det jo være – derfor laver vi jo vores workshops:

alene tager man sig ofte ikke rigtig tid til at afprøve noget eller øve sig.

Men hvis man får en vejledning og kan få hjælp, hvis der er brug for det, så er det jo meget nemmere og også sjovt.

Tak for en dejlig aften, Martin.

Klik her for at se billederne under øvelsen!


Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!