Så blev det pludselig
april og hermed tid til vores første mini-maraton I år.

Vi mødtes klokken 09.30 i Helsingør ved Biblioteket på
Kulturværftet, hvor formanden Steen uddelte startnumre til alle 29 deltagere
(vi er meget stolte af det store antal – især, at der deltog 5 svenskere
fra vores venskabsklub ”Helsingborg Fotoklubb”).

Efter gennemgang af dato/tid, filformat (jpg) og farverum (sRGB)
var vi klar til at modtage de første to emner, som var ”Trængsel” og ”
Lille/småt”.

Klokken 10.00 begyndte vi at gå ud (heldigvis stoppede det med
at regne, og solen kom frem) og gik på jagt efter gode billeder.

Som sædvanlig var der nogle, som gik sammen og nogle, som gik
alene.
Det er jo helt i orden – alle har ret til gøre det på deres egen
måde.

Klokken 12.00 mødtes vi igen for at spise i dejligt fællesskab.
”Moni-can” havde reserveret pladser ved ”Værftets Madmarked” –
det er i en hal på værftsområdet, hvor man kan købe mange slags mad (fx indisk,
argentinsk, japansk, græsk osv.) – hmmm.
Så sad vi sammen og fortalte om vores oplevelser, viste billeder
og snakkede bl.a. om foto.

Lidt før klokken 13.00 blev de sidste to emner trukket, nemlig
”Øjenhøjde” og “Port/porte”.
Altså ud igen og prøve at finde de bedste billeder til emnerne.

Til sidst mødtes vi igen klokken 15.00 på Biblioteket, hvor
Martin tog imod alle hukommelseskort for at gemme dem på den bærbare computer.
Så var der slut for i dag, og vi sagde ”Maaange tak for en
rigtig god oplevelse”!
Om aftenen kunne man læse på vores interne blog, hvad deltagerne
syntes om dagen:


Ӂrets
første fotomaraton, hvor jeg: – ikke blev gennemblødt,- ikke har tabt noget, –
ikke har trådt på nogens ligtorne (tror jeg nok), – ikke fik en parkeringsbøde;
men i stedet fik masser af: – hyggeligt samvær, – god mad, -sjove billeder, –
opgaver med hovedbrud;
Altså en dejlig dag” (Valdemar)


”Ja,
jeg syntes også at det har været en rigtig dejlig dag. Jeg syntes vi er gode
til at give plads til hinanden, til at grine sammen, og til at inspirere
hinanden. Jeg er MEGET glad for klubben og dens medlemmer. Tak for en dejlig
dag 😊 og godt vejr 😆😎” (Moni-can)


”Helt
enig – det har været en dejlig dag og en rigtig god måde at opdage nye sider af
Helsingør.” (Hanne)


”Jeg
er helt enig – det har været den bedste dag i min uge! Det var en virkelig sjov
måde at tage billeder på, dejligt udfordrende, lækker lokationvalg – og så var
vi jo mange glade og kreative mennesker samlet, hvilket gav en rar følelse af
tilhør og sammenhold!
Jeg ser allerede meget frem til et lignende arrangement!” (Kasper)

Klik her for at se billederne fra minimaratonen!

Klik her for at se deltagerne´s billeder fra MM1/19!