Blog Image

Home

Fototur 5/19 – Botanisk Have i København ■ 2019-06-16

Fototure Posted on 2019-06-18 00:54

Forårssæsonen er
næsten færdig – så vi var på vores sidste fototur i foråret.

Vi var 12, som mødtes klokken 10.30 ved Botanisk Have i
København, hvorefter vi gik
ind og ledte efter fede motiver til makro
fotografering.

Og der var jo nok af dem, især ved ”Staudekvarteret”.
Hele anlægget er meget smukt, roligt og har en god energi.
Der var ikke så mange mennesker i haven på dette tidspunkt.
Solen kom heldigvis frem (ret stærkt og med hårdt lys) – så der
var masser af muligheder for at tage billeder af blomster, insekter og
alt muligt andet.

Man kunne lege med dybdeskarpheden (enten at få hele
blomsten skarp eller kun en del, med en mere detaljeret eller sløret baggrund).
Det var ikke så nemt – der var lidt blæst som bevirkede, at
planterne at ikke stod stille, og insekterne var også meget aktive.
Man skulle i hvert fald være meget hurtig.

Så gik vi videre til ”Stenhøjene”, hvor vi hurtigt fandt rigtig
gode motiver.
Der var gode muligheder for at øve sig med at tage med længere
lukkertid (for at skabe noget bevægelse) eller lege med modlys (hvor man får
fantastisk lens flare og en sol-stjerne)…

Den sidste ”station” var husene med sommerfugle og palmer.
I starten var der mange forskellige kaktusser (det var godt, at
der ikke var nogle slanger der – man kunne ikke have set dem pga. de meget
sjove og interessante former, de har), og derefter kom man til sommerfuglenes
paradis.
Hold da op, hvor var der mange derinde.
Selvfølgelig prøvede vi at fange nogle med kameraerne, men det
lykkedes næsten ikke.
De er alt for hurtige, nogen gange kom de rigtigt tæt på en, så
er de længere væk igen.
Det var meget svært.
Og hvis man kun har et manuelt makro-objektiv, så kan man næsten
glemme det.

Klokken 13 mødtes vi igen (nu var der ret mange mennesker), og
så gik vi til Torvehallerne, hvor vi satte os sammen og spiste noget lækkert.

Efter halvanden time rejste vi os igen og delte os – nogle gik i
Botanisk Have igen, nogle kørte hjem.
Det var i hvert fald en rigtig fin og afslappende tur for alle!


Klik her for at se billederne under fototuren!


Klik her for at se nogle af vores bedste billeder!



Bedømmelse FK 3/19 ■ 2019-06-13

Konkurrencer Posted on 2019-06-18 00:29

I aften var der bedømmelse af vores 3. fotokonkurrence i år (FK 3/19).
Denne gang skete det på en særlig måde – til bedømmelsen af vores serier i papir med frit emne havde vi inviteret Jacob Dreshøj.
Og til vores digitale billeder med emnet ”Street” var Jan Bisbjerg så venlig at være dommer, selvom han ikke var til stede.

Jacob begyndte med sin bedømmelse, hvor han stillede en serie op på vores tavle (hvor vi i øvrigt har købt 3 nye lamper, som giver et fint lys på billederne), og parallelt viste billedsekretæren Lars A dem via projektoren.
Jacobs måde at evaluere billederne er meget god – han ser på forskellige parametre, fx på formatet (hvis alle billeder af en serie er fx taget i landskabs-format, så skulle de også være lavet i den samme fysisk størrelse), på historien, på rækkefølgen, ideen og på titlen.
Hvis der var nogle farvestik imod den digitale udgave, så holder han sig til den digitale (som vi synes er meget fint – det er nogen gange rigtig svært at få de ønskede farver / farvetoner på printeren…).
Med hans meget rolige og nemt forståelige måde, kom han frem til klubbens bedste:
3. plads: Lisbeth Bech med ”Affaldsfødekæden”
2. plads: Ib Haurum med ”Faldende Tulipan” og
1. plads: Lars Andreassen med ”Røgfane”
Hjertelig tillykke!!!

Så holdt vi en lille pause, og derefter fortsatte Lars A med bedømmelsen af de digitale billeder med emnet ”Street”.
Dommeren Jan Bisbjerg, som vi havde for tre måneder siden hos os med sit foredrag ”Streetfotografering”, var som sædvanlig ude i verden, men havde taget sig tid til at bedømme vores billeder.
Han sendte os sin vurdering af alle indsendte billeder og han havde lavet en video, hvor han præsenterede de bedste 10 billeder samt mange kommentarer, som er meget værdifulde for os!
Maaange tak, Jan!
Det bedste tre fotografer blev:
3. Hanne Jørgensen med ”På vej”
2. Martin Schaffer med ”Meget tæt på” og
1. Bodil Hvalsø med ”Langs søerne”
Tillykke med jer, godt gjort!!!

Vi siger igen ”Mange tak” til de to meget kompetente og dygtige dommere.
Og det var også fint, at vores nye medlem Lillian kom forbi og mødtes med os.
Velkommen!
Tak for en meget fin bedømmelses-aften!

Klik her for at se billederne fra bedømmelsen!

Klik her for at se medlemmerne´s serier med frit emne!

Klik her for at se medlemmerne´s billeder med emnet “Street”!