Blog Image

Home

Hubertusjagt ■ 2019-11-03

Events Posted on 2019-11-05 12:10

Søndag d. 3 november var der Hubertusjagt i Dyrehaven.
Længe har jeg drømt om billeder af heste i spring, med rytter i flotte røde jakker og hvide bukser.

Jeg var allerede på min plads ved Magasindammen kl 9:30.
Så jeg fik mig en plads aller forrest, der stod jeg så tæt på dammen at jeg bare kunne strække mit ene ben og røre vandet.
Først stod jeg alene, men hurtigt støtte der flere til.
Længe stod jeg ved siden af en mand med et endnu større kamera end mig, vi fik os en lille sluddere om rytterne og vores venten på dem.
I løbet af den første time kom der mange, og den sidste halve time inde rytterne kom var der stuvende fyldt med mennesker.
Rundt om dammen stod der mennesker, op af bakken til Eremitage slottet stod der mennesker tæt sammen.

På trods af vejrprofeterne havde lovet regn, kom der ikke en dråbe, så min plastikpose og elastikker, som var hjemmelavet regnfrakke til mit kamera, fik jeg ikke brug for.

Kl 11:38 sprang de første rytter over bommen og ned i Magasindammen. Ingen rytter faldt af deres hest og ned i dammen.
Det tog ca 8 minutter for 100 ryttere at springe gennem Magasindammen, men det hele værd, jeg fik mine billeder og var glad og tilfreds.
(Kira)


Klik her for at se de bedste billeder!



Forladte steder – Helsingør sygehus ■ 2019-09-14

Events Posted on 2019-09-17 22:49

Af finurlige omveje havde Monica skaffet sig adgang til Helsingør sygehus, og vi var nogle stykker, som straks greb muligheden for at fotografere sygehuset indefra, inden det lige om lidt bliver omdannet til boliger, mv.

Det var lidt uhyggeligt at gå rundt i et helt øde hospital, men det gav os også nogle rigtig gode muligheder for unikke motiver.

Mange tak igen til Monica!!!
(Hanne)

Klik her for at se billederne mens vi tog billederne!

Klik her for at se nogle af vores bedste billeder!



Tech-konference i værftshallen / Helsingør ■ 2019-09-11

Events Posted on 2019-09-17 22:41

Lisbeth og jeg havde meldt os som fotografer ved en Tech-konference i værfthallen d. 11. september.
Målet med konferencen var at give et indblik i, hvordan brugen af robotteknologi er med til at skabe værdi i mange forskellige sektorer og i mange forskellige jobfunktioner.


Målgruppen for konferencen var virksomhedsledere, uddannelsessøgende, undervisere, mv.
Der var mange spændende oplægsholdere fra blandt andet DTU, Skolen på Nordens plads, en finsk robot-forsker, en robot-arkitekt, mv.

Hvis du vil vide mere om selve konferencen, kan du læse her: https://roboinsights.com/

Vi fik taget en masse fotos af både robotter og mennesker, selvom lysforholdene gav nogle store udfordringer.
(Hanne)

Klik her for at se vores bedste billeder!



Copenhagen Pride ■ 2019-08-17

Events Posted on 2019-08-17 20:26

Monica, Klaus og Henrik deltog med hver vores kamera.
Det var en dag der startede med regn, men heldigvis blev vejret godt i løbet af eftermiddagen, Monica og jeg mødtes i toget Klaus kom selv derind.

Vi startede ved Frederiksberg rådhus, hvor deltagerne til paraden samles og gjorde sig klar inden afgang, der fik vi en del billeder.
Monice og jeg fandt en god plads, hvor optoget passerede forbi, det gav mulighed for endnu flere billeder.
Vi blev enige om at sende ca. 50 billeder fra hver ind til LGBT.
(Henrik Frandsen)

Klik her for at se nogle af vores bedste billeder!



Kronborg Stafetten ■ 2019-06-04

Events Posted on 2019-06-08 22:30

Den årligt tilbagevendende store event er Kronborgløbet – og denne gang med endnu flere løbere end sidste år!
Der var stor opbakning fra vores medlemmer – vi var 8 fotografer (Niels, HenrikF, LarsA, Bjarne, Stephan, Monica, Kinne og Martin) som tog masser af billeder.

Vejret var ok (det regnede ikke), og solen kom lidt frem senere.

Vi mødtes klokken 16:45 for at få t-shirts og fotoklubbens bånd.
Et kvarter senere blev eventen åbnet, og alle løberne kom og hentede deres startnumre og depecher.
Så delte vi os op, og hver fotograf fandt sin bedste placering.
Efter ca. en halv time var der mulighed for, at løberne kunne varme op under instruktion af en meget bevægelig danser/instruktør.
Det var meget sjovt at se, hvordan tilskuerne reagerede på hans øvelser, og det var en rigtig god mulighed for at tage fede billeder.

Klokken 18.00 satte sig både løberne og de gående i gang ved Kronborg og havnen.
Vi skød mange, mange billeder af dem – nogle vinkede da de kom forbi os, nogle var bare i deres ”tunnel”.
Det er selvfølgelig en stor udfordring at sørge for en næsten perfekt komposition (altså imod personen, med lys bagfra, fin baggrund, måske også med tilskuerne og deres reaktioner…).

Selvom en del af vores fotografer ikke havde så meget erfaring med at fotografere en event, så lykkedes det for alle at få skudt gode billeder.
Og så lærer man jo meget – fx ”Nå – det er jo fedt at ændre perspektivet!”, ”Hvilket lukkertid er bedst?”, ”Skal jeg slå min elektroniske lukker fra?” osv..

Efter halvanden time var løbet slut og vinderne blev kåret på scenen.
Så var der fælles spisning i Hal 14, hvor der jo er en mega stor video-væg.
Arrangøren havde bedt os om at vise et par af vores billeder der, hvad vi selvfølgelig gerne gjorde.

Det blev taget rigtig godt imod af deltagerne og det er meget spændende, at man kan vise nogle af sine billeder til så stor en forsamling.
Vi glædede os i hvert fald af det.

Klokken 22:00 var det slut og vi sagde trætte men lykkelige ”Mange tak for i dag”!

Klik her for at se billederne under eventen!


Klik her for at se nogle af vores bedste billeder!



Nord – Nordisk Litteratur Festival ■ 2018-09-14

Events Posted on 2018-09-22 18:40

Som første skridt i samarbejdet med Helsingør Bibliotekerne blev vi bedt om at fotografere under ”Nord – Nordisk Litteratur Festival”, som blev afholdt fra den 14. til 15. september 2018.

Det gjorde vi selvfølgelig gerne og sendte to af vores fotografer, Bjarne og Martin.

Desuden blev vi bedt om at tage billeder allerede dagen før, fordi der var flere skoler på besøg.
Det gjorde Martin, og et af hans billeder blev offentliggjort i Helsingør Dagbladet om lørdagen – godt gjort, Martin!!!

Opgaven var at fastholde tilskuernes reaktion under festivallen.

Det var en spændende opgave – meget lidt lys (ISO op til 25600…) og derfor også delvis svært at fokusere.
Der måtte ikke bruge flash, fordi det ville have forstyrret.
Så gik man stille rundt og holdt udkig for gode motiver – og der kom nogle, som var rigtig fine.

Fotograferne besluttede, at udgive billederne i sort/hvid – det gav en særlig udtryk og passer meget fint sammen med festivallens design.

Vi håber at Helsingør Bibliotekerne kan lide billederne, som skal udstilles i forsommeren 2019.

Tak for det, det var en fornøjelse!

Vi er også allerede i gang med vores næste to fotoprojekter – ”Livet i Espergærde” og ”Hornbæk – året rundt”, som er også i samarbejdet med Helsingør Bibliotekerne.

Klik her for at se billederne fra festivalen!



Copenhagen Pride 2018 ■ 2018-08-18

Events Posted on 2018-08-19 23:31

Vi var 6 personer fra fotoklubben der tog til København for at se, opleve og fotografere Pride Paraden.

Ved Frederiksberg Rådhus aftalte vi tid og sted for at
mødes igen.
Så havde vi en times tid at fotografere deltagerne i deres forberedelse eller i deres yndlingsposering…

Ca. kl. 12:30 gik vi sammen videre og fandt det perfekte sted – en trafik ø.
Så var vi klar til at tage billeder af paraden, som i år var meget
større en tidligere.

Efter ca. 2-2½ time var paraden slut, men vi fik rigelig nok på vores hukommelseskort (ca. 400-800 hvert).

Det var en farverig oplevelse fyldt med smil, glæde og masser
af kærlighed.

Tak til deltagerne!

Klik her for at se billederne under paraden!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Kronborg Stafetten ■ 2018-05-31

Events Posted on 2018-06-06 22:18

Igen blev Fotoklubben Kronborg bedt om at tage billeder af Kronborg Stafetløb.
Vi sagde selvfølgelig ”ja” og stillede med tre af vores fotografer: HenrikF, Martin og Niels.
Det første løb var SFO om eftermiddagen, hvor der kom ca. 300 børn.
De løb (mindst) en gang rundt om Kronborg Slot.

Derefter kom ca. 2.500 voksne med deres hold.
Efter deltagerne fik deres startnumre, depecher osv. blev der opvarmet.

Klokken 18:00 startede borgmesteren løbet, hvor der kom masser af mennesker i gang – delvist løbende og delvist gående.
Deltagerne kunne vælge mellem to router – enten via Kronborg Slot eller via Nordhavn.
Vejret var jo perfekt – solskin, varmt (men ikke for varmt) og lidt blæst.
Vi søgte særlige pladser (med hensigt til modlys og skygger) for at få så gode skud i kassen som muligt.
Og der blev taget rigtig mange billeder!!!

Efter halv anden timer blev løbet afsluttet, og de tre bedste hold blev belønnet med forskellige priser.

Til sidst blev alle deltagere og hjælpere inviteret til aftensmad i hal 14 og 17, hvor vi igen tog flere billeder.

Når man kommer hjem fra sådan en event, er det første man gør, selvfølgelig at sikre sine billeder.
Og så starter man igen med at sortere og aflevere……….

Klik her for at se billederne under eventen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Special Olympics i Helsingør 2018 ■ 2018-05-25 til 27

Events Posted on 2018-06-06 21:56

SPUC (Socialpædagogisk Udviklingscenter) i Helsingør havde inviteret Fotoklubben Kronborg til at fotografere Special Olympics med ca. 1.200 deltager fra Europa fra den 25.-27. maj 2018.

Vi stillede med et par af vores fotografer: Bjarne, HenrikF, Ib, LarsA, Martin og TorbenLy.

Hele arrangementet var:

– Åbningsceremonien

– Idrætter (Atletik, Badminton, Boccia, Bowling, Floorball, Fodbold, Gymnastik, Golf, Håndbold, Hockey, Ridning og Svømning)

– Festaften

– Idrætter igen med medaljeoverrækkelse

– Afslutningsceremoni

Martin var tovholder og lavede en ”vagtplan” for fotografernes indsats.

Der var meget travlt for alle, men det gik rigtig godt.

En særlig udfordring var, at arrangørerne havde ønsket, at der kunne vises billeder på storskærm fra dagen allerede om aften / til frokost på samme dag.

Det lykkedes heldigvis, og arrangøren var meget glade for det.

Det er virkelig noget specielt at fotografere på sådan en event.

Alle deltagere, plejepersonale og de mange hjælpere var rigtig søde og smilede hver gang, når vi var i gang med vores kameraer.

Og man kunne godt se deres glæde, når vi viste dem de vores billeder.

Bjarne siger, at han var meget berørt af deltagernes åbenhjertighed og at de ikke var generte over at blive fotograferet – tværtimod!

Et par dage efter arrangementet var vi alle færdige med at udvælge vores bedste billeder og afleverede dem.

For fotograferne var det meget tilfredsstillende at bidrage til at dokumentere et meget velorganiseret arrangement og vise den glæde, som deltagerne havde ved at deltage.

Klik her for at se billederne under eventen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



RNF Udstilling på Rødovre Bibilotek ■ 2017-11-18

Events Posted on 2017-12-05 20:29

For alle, som ikke fik besøgt RNFoto´s (Region Nord Foto´s) udstilling på Rødovre Bibliotek fra den 28.10.-20.11.2017, viser vi her et par billeder fra udstillingen.

Fotoklubben Kronborg deltog med 15 billeder, som er vinderne i vores egne fotokonkurrencer i år.

Udstillingsteamet, som bestod af Ib, Niels, Leif og Bodil havde bestilt store print (60x40cm) hos Schurmann Fotografi og sat dem ind i rammer.

Denne gang blev billederne sorteret og ophængt efter emner – det var meget bedre og gav udstillingen en bedre overskuelighed.

Stor tak for en flot indsats til alle medlemmer af udstillingsteamet!!!
Det gjorde i godt!!!

Klik her for at se RNF´s udstillingskatalog

Klik her for at se billederne fra opbygning og fernisering (RNF)

Klik her for at se billederne fra udstilling



Kend dit kamera ■ 2017-01-21

Events Posted on 2017-03-17 23:49

I dag gennemførte vi vores længe planlagte aktivitet:

“Kend dit kamera”.


Annette Nordstrøm, som har lavet en masse forberedelser, har organiseret hele dagen, som varede fra 10.00 til 16.00.

En fin omtale i Helsingør Dagblad førte til,
at 30 personer tilmeldte sig inden for kort tid.

26 af dem kom og var med til de meget spændende oplæg, som Annette Nordstrøm og Ole Fosvald holdt.

Der blev dannet 4 grupper (til Canon, Nikon, Olympus og Sony), som blev passet af i alt 3 af klubbens medlemmer.

Emnerne var den korrekte belysning (altså forholdene mellem lukkertid, blænde og ISO) og de vigtigste indstillinger (AutoFocus, Lysmåling, Servo osv.), forbundet med flere øvelser.

Det var en stor succes for klubben.

Tak igen Annette Nordstrøm og Ole Fosvald!!!

Klik her for at se annoncen!

Klik her for at se alle billeder!

Klik her fot at se omtalen i Helsingør Dagblad!