Blog Image

Home

Bedømmelse FK 3/18 ■ 2018-05-31

Konkurrencer Posted on 2018-06-06 22:27

Forårets sidste bedømmelse, foregik I en temperatur så høj, at man følte sig hensat til fremmede himmelstrøg.
Det var måske også grunden til, at der ikke var så mange der var mødt op.

4 af de udeblevne var på fotoopgave, og vi glæder os til at se resultaterne.

Dommeren Tommy Jacobsen, medlem af Dansk Nikon klub side 1993, fortalte lidt om sig selv før han gik i gang med at præsentere vore billeder.

Tommy selv ynder at fotografere landskabsbilleder og fortalte os, at han bedre kan lide at bedømme billeder ud fra motiv end på teknik.

Vi startede med at se Tommys placeringer af vores serier hvilket han syntes var en lidt svær opgave.
Der var mange fine serier og velfortjent løb Jørgen Nielsen af med førstepladsen for serien ”Auuu min arm”. Stort tillykke. 2. pladsen gik til Ib Haurums smukke ”Afblomstret” og Lars Andreassens ”Fjerbold” blev nr. 3 med ros for kreativiteten.

Efter lille pause med frisk luft, gik vi videre til den “blå time”.
Teknikken drillede og Martin var savnet.
Heldigvis trådte Marianne Lundstrøm til som maskinmester og fik det hele til at køre.

Tommy mente at nogle af billederne var lidt for blå, og andre lidt for lidt blå!
Der var god stemning og lærerig kritik.
Tommy var god til at fortælle hvad han følte ved de enkelte billeder, eller han fortalte den historien han fik, når han så billederne.
Der var også forklaringer og spørgsmål fra klubbens medlemmer.

Bo Hvidt fik en 1. og en 2. plads for sine to flotte billeder ”Morgen ved Skagens fyr” og ”Bellevue Strand” – Stort tillykke.
3. pladsen gik til Martin Schaffer for det stemningsfyldte vinter billede af ”Tivoli”.

Alt i alt en god aften. Jeg vil slutte af med et citat far Tommy:

”Man skal eksperimentere med sine billeder – opsøge sit held – også selvom man ikke opnår en placering”.

Den har jeg i hvert fald taget til mig.


Klik her for at se billederne fra bedømmelsen!

Klik her for at se medlemmerne´s billeder med emnet “Blå time”!

Klik her for at se medlemmerne´s serier med frit emne!



Kronborg Stafetten ■ 2018-05-31

Events Posted on 2018-06-06 22:18

Igen blev Fotoklubben Kronborg bedt om at tage billeder af Kronborg Stafetløb.
Vi sagde selvfølgelig ”ja” og stillede med tre af vores fotografer: HenrikF, Martin og Niels.
Det første løb var SFO om eftermiddagen, hvor der kom ca. 300 børn.
De løb (mindst) en gang rundt om Kronborg Slot.

Derefter kom ca. 2.500 voksne med deres hold.
Efter deltagerne fik deres startnumre, depecher osv. blev der opvarmet.

Klokken 18:00 startede borgmesteren løbet, hvor der kom masser af mennesker i gang – delvist løbende og delvist gående.
Deltagerne kunne vælge mellem to router – enten via Kronborg Slot eller via Nordhavn.
Vejret var jo perfekt – solskin, varmt (men ikke for varmt) og lidt blæst.
Vi søgte særlige pladser (med hensigt til modlys og skygger) for at få så gode skud i kassen som muligt.
Og der blev taget rigtig mange billeder!!!

Efter halv anden timer blev løbet afsluttet, og de tre bedste hold blev belønnet med forskellige priser.

Til sidst blev alle deltagere og hjælpere inviteret til aftensmad i hal 14 og 17, hvor vi igen tog flere billeder.

Når man kommer hjem fra sådan en event, er det første man gør, selvfølgelig at sikre sine billeder.
Og så starter man igen med at sortere og aflevere……….

Klik her for at se billederne under eventen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Special Olympics i Helsingør 2018 ■ 2018-05-25 til 27

Events Posted on 2018-06-06 21:56

SPUC (Socialpædagogisk Udviklingscenter) i Helsingør havde inviteret Fotoklubben Kronborg til at fotografere Special Olympics med ca. 1.200 deltager fra Europa fra den 25.-27. maj 2018.

Vi stillede med et par af vores fotografer: Bjarne, HenrikF, Ib, LarsA, Martin og TorbenLy.

Hele arrangementet var:

– Åbningsceremonien

– Idrætter (Atletik, Badminton, Boccia, Bowling, Floorball, Fodbold, Gymnastik, Golf, Håndbold, Hockey, Ridning og Svømning)

– Festaften

– Idrætter igen med medaljeoverrækkelse

– Afslutningsceremoni

Martin var tovholder og lavede en ”vagtplan” for fotografernes indsats.

Der var meget travlt for alle, men det gik rigtig godt.

En særlig udfordring var, at arrangørerne havde ønsket, at der kunne vises billeder på storskærm fra dagen allerede om aften / til frokost på samme dag.

Det lykkedes heldigvis, og arrangøren var meget glade for det.

Det er virkelig noget specielt at fotografere på sådan en event.

Alle deltagere, plejepersonale og de mange hjælpere var rigtig søde og smilede hver gang, når vi var i gang med vores kameraer.

Og man kunne godt se deres glæde, når vi viste dem de vores billeder.

Bjarne siger, at han var meget berørt af deltagernes åbenhjertighed og at de ikke var generte over at blive fotograferet – tværtimod!

Et par dage efter arrangementet var vi alle færdige med at udvælge vores bedste billeder og afleverede dem.

For fotograferne var det meget tilfredsstillende at bidrage til at dokumentere et meget velorganiseret arrangement og vise den glæde, som deltagerne havde ved at deltage.

Klik her for at se billederne under eventen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Fototur 4/18 – Hamburg ■ 2018-05-24 til 27

Fototure Posted on 2018-06-06 21:36

Vores tur gik her i 2018 til Hamburg.

Der var bestilt et godt hotel, hvor der var rigtig god morgenmad, så vi kunne få lagt en lille bund. Det var vældig rart så vi ikke skulle spise lige med det samme igen.

Vi havde holdt møde og fundet ud af nogle af die ting vi ville se.

Nr.1: Vi mødtes på København Hovedbanegård, i toget til Hamburg.

Nr.2: Det var rigtig hyggeligt, og vi blev hurtigt enige om, at dette var meget bedre end sidste år, hvor vi havde taget bus. Der var bare meget bedre plads.

Nr.3: Vi nåede til Tyskland og i Rendsburg brød toget sammen, og vi måtte vente på et andet tog.

Toget kom efter noget tid og vi fik pladser, dog ikke samlet, men vi havde øje på hinanden så ingen blev glemt.

I Neumünster skulle vi så skifte tog igen. Det sidste af turen varede heldigvis ikke så lang tid.

Vi ankom til Hamburg med to timers forsinkelse, men skidt med det.

Vi gik til hotellet og fik nøgler mv..

Vi mødtes lidt efter hvor vi var bevæbnede med vores ”kanoner”, nu skulle vi have nogle billeder i kassen.

Nr.4: Vi valgte at tage til havnen, og tage en kanal-rundfart.

Vi så hvor nogle af vores ønsketing var, og fandt ud af hvor vi kunne fotografere dem.

I land igen gik vi på restaurant hvor vi sad på tagterrassen.

Maden kom ca. 5 min efter vi havde fået lidt at drikke, mega hurtigt.

Nr.5 og Nr. 6: Da det var blevet blå time / mørkt tog vi nogle billeder.

Det var bl. Flydedok med nogle flotte farver, ind over land Hotel Hamburg.

Nr.7: Næste morgen var der morgenmad, og vi sad ved et rundt bord, hvor vi alle kunne være. Der var et stort udvalg ved morgen buffeten, så det var helt fint.

Vi så en masse spændende bygninger. Vi var også rundt til Cykelauktion, Byfest, rundt på forskellige restauranter, bla. En Italiensk hvor der var meget store portioner.

Nr. 8: Vi var i den gamle Elbtunnel. Om morgenen kan bilen med bilelevatorer køre fra byen til havnen, og om eftermiddagen kan trafikken så gå den anden vej.

Der er 4 bilelevatorer. Det hele er ved at blive renoveret, men der er mange gående og cyklister i tunellen.

Nr. 9: Vi besøgte Rådhuset. Der er en flot søjlegang i stueetagen, hvor der er almindelig adgang. Det er ikke muligt at komme op i huset.

Nr. 10: Sidste dag var vi på en stor Havnerundfart. Der var mange lastekraner og mange af dem var ved at laste skibe.

Nr.11: Vi kom også forbi passagerskibet ”Queen Mary 2” som nok var jævnlig gæst i havnen.

Nr. 12: Bygningen Elbphilharmonie

Nr. 13: Vi nåede lige strandbaren. På en P-plads ved havnen havde man på dækket over bilerne lavet strandbarer. Der var sand, liggestole, bar og drinks af alle mulige slags og kaffe / vand.

Så gik turen hjemad, og vi var tilbage i København søndag k. Ca. 18.00.

Det har været en rigtig dejlig tur, hvor der har været godt humør.

Nu må vi så se hvor turen 2019 skal gå hen.

De bedste hilsner fra alle os.

Klik her for at se billederne under turen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!