Endelig kunne vi fortsætte med det spændende emne ”Portrætfotografi”, hvor vi lavede en workshop på en hel dag.

Martin og Steen lavede klublokalet om til to studier – et med flash- og et med LED-belysning.
Hvert studie havde fuldt udstyr – baggrunde, softbokse, reflektorer, barstole, lysmåler, farvekort osv.
Vores medlemmer var samtidig fotografer og modeller.

I starten forklarede Martin, hvad programmet var:
indstilling af kameraet – baggrund og afstand fra/til modellen – store og mindre lyskilder – enkelt opsætning og testskud – lege med lys – billedredigering – præsentation.

Derefter viste han, hvor nemt man selv kan bygge en diffusor/reflektor til ca. kr. 200,- inkl. rullestativ.
Det var klart, at det virkede lidt mærkeligt i starten, men efter at der blev taget og vist de første billeder, var deltagerne ret overraskede.
Har man to af dem, så kan man godt bruge den anden som reflektor til at lyse den anden side af modellen op.
Meget simpelt – men der kom rigtig gode billeder ud af det.

Så kom medlemmerne i gang med at afprøve, lege og øve sig både med flash- og LED-lyset.
Martin gik rundt og hjalp dem, som havde brug for det, og så fik de også gode skud i kassen.

Efter fælles frokost fortsætte vi, hvor vi legede mere med baggrunden og rekvisitter, og vi prøvede også at arbejde med naturligt lys (himlen var jo meget overskyet – altså perfekt) i kombination med en reflektor.

Da vi var færdige med denne del, ryddede vi op i fællesskab, så var vi klar til sidste delen – redigering og præsentation.

Vi sørgede for, at der blev vist et farvekort i starten af hvert fotoshoot – så havde vi de perfekte referencepunkter til hvidbalancen – som man godt kunne se gav perfekte hudtoner (især på vores projektor, som lige er blevet farvekalibreret…).

Martin og Steen viste et par tricks i redigeringen, som var meget interessante at følge.
Klokken tre var vi alle trætte men fyldt op med en ny erfaring og gode oplevelser og sagde ”Tak for i dag”.

Også mange tak til Bodil og Monica for rekvisitterne samt Ib for barstolene.

Her et par kommentarer fra deltagerne:

”Tak til tovholderne for en kolossal indsats i lørdags omkring portrætfotograferingens mange muligheder og “vanskeligheder”.
Selvom jeg ikke personligt brænder for emnet lærte jeg alligevel nogle små tricks og fik lov at opleve en halv snes medlemmer, som kastede sig ud i opgaverne med masser af energi – både som model og som fotograf.
Det var jo et kæmpemæssigt arrangement med udstyr af alle arter og tovholderne (ikke mindst Martin) fortjener, at så mange medlemmer som muligt bakker op om disse arrangementer.” (Bjarne)

”Det var pisse hyggeligt – tak for energien til arrangørerne.” (Niels)

”Jeg er ikke peronligt interesseret i studio optagelser. MEN… jeg lærte en masse om hvad lyset kan gøre for mine egne portrætter. ” (Bodil)

” En rigtig spændende og lærerig dag – det var dejligt at have god tid. Meget flot tilrettelagt – tak for den store indsats”(Ib)


Klik her for at se billederne under workshoppen!

Klik her for at se medlemmerne´s billeder!