Blog Image

Home

Workshop 15/18 – Portrætfotografering ■ 2018-10-27

Workshops Posted on 2018-10-31 16:40

Endelig kunne vi fortsætte med det spændende emne ”Portrætfotografi”, hvor vi lavede en workshop på en hel dag.

Martin og Steen lavede klublokalet om til to studier – et med flash- og et med LED-belysning.
Hvert studie havde fuldt udstyr – baggrunde, softbokse, reflektorer, barstole, lysmåler, farvekort osv.
Vores medlemmer var samtidig fotografer og modeller.

I starten forklarede Martin, hvad programmet var:
indstilling af kameraet – baggrund og afstand fra/til modellen – store og mindre lyskilder – enkelt opsætning og testskud – lege med lys – billedredigering – præsentation.

Derefter viste han, hvor nemt man selv kan bygge en diffusor/reflektor til ca. kr. 200,- inkl. rullestativ.
Det var klart, at det virkede lidt mærkeligt i starten, men efter at der blev taget og vist de første billeder, var deltagerne ret overraskede.
Har man to af dem, så kan man godt bruge den anden som reflektor til at lyse den anden side af modellen op.
Meget simpelt – men der kom rigtig gode billeder ud af det.

Så kom medlemmerne i gang med at afprøve, lege og øve sig både med flash- og LED-lyset.
Martin gik rundt og hjalp dem, som havde brug for det, og så fik de også gode skud i kassen.

Efter fælles frokost fortsætte vi, hvor vi legede mere med baggrunden og rekvisitter, og vi prøvede også at arbejde med naturligt lys (himlen var jo meget overskyet – altså perfekt) i kombination med en reflektor.

Da vi var færdige med denne del, ryddede vi op i fællesskab, så var vi klar til sidste delen – redigering og præsentation.

Vi sørgede for, at der blev vist et farvekort i starten af hvert fotoshoot – så havde vi de perfekte referencepunkter til hvidbalancen – som man godt kunne se gav perfekte hudtoner (især på vores projektor, som lige er blevet farvekalibreret…).

Martin og Steen viste et par tricks i redigeringen, som var meget interessante at følge.
Klokken tre var vi alle trætte men fyldt op med en ny erfaring og gode oplevelser og sagde ”Tak for i dag”.

Også mange tak til Bodil og Monica for rekvisitterne samt Ib for barstolene.

Her et par kommentarer fra deltagerne:

”Tak til tovholderne for en kolossal indsats i lørdags omkring portrætfotograferingens mange muligheder og “vanskeligheder”.
Selvom jeg ikke personligt brænder for emnet lærte jeg alligevel nogle små tricks og fik lov at opleve en halv snes medlemmer, som kastede sig ud i opgaverne med masser af energi – både som model og som fotograf.
Det var jo et kæmpemæssigt arrangement med udstyr af alle arter og tovholderne (ikke mindst Martin) fortjener, at så mange medlemmer som muligt bakker op om disse arrangementer.” (Bjarne)

”Det var pisse hyggeligt – tak for energien til arrangørerne.” (Niels)

”Jeg er ikke peronligt interesseret i studio optagelser. MEN… jeg lærte en masse om hvad lyset kan gøre for mine egne portrætter. ” (Bodil)

” En rigtig spændende og lærerig dag – det var dejligt at have god tid. Meget flot tilrettelagt – tak for den store indsats”(Ib)


Klik her for at se billederne under workshoppen!

Klik her for at se medlemmerne´s billeder!



Workshop 13/18 – Billedbedømmelse ■ 2018-09-27

Workshops Posted on 2018-10-04 11:11

I dag havde vi vores 13. workshop i år.

De fleste af dem afholder vi i de ”skæve” uger – vi bruger dem for at øve os i alt muligt (fx velkomstaften til vores nye(re) medlemmer, kamerateknik, billedredigering osv.).


Igen satte vi os sammen og viste vores bedste ca. 5 billeder for at finde de bedste 2 til ”Region Nord – Digital” – konkurrencen, hvor i øvrigt vi er vært (26.11.2018, Helsingør Kulturværft).

Det forgik som sædvanligt – meget konstruktivt og også sjovt.

Vi prøver at være meget åbne og ærlige med vores tanker, uden at fotografen bliver såret.

Og det fungerer rigtig godt.

Når man viser sine egne billeder er det hver gang meget interessant at lytte til medlemmernes kommentarer; ved nogle billeder, hvor man selv synes at de er rigtig gode, får man måske ikke så en god kritik, og også omvendt.

Det betaler sig i hvert fald at tænke over de anbefalinger man har fået.

Vi gennemgik billederne for ca. 10 medlemmer.

Derefter var det egentligt planlagt, at vi fortsætter efter en pause med et gruppearbejde, hvor man får et antal papirbilleder som man skal bedømme i fællesskab og præsentere dem.

Men klokken var allerede mange, så vi holdt bare en kaffepause og sagde ”Tak for i aften”.

Klik her for at se billederne under aftenen!



Workshop 10/18 – Landskabs fotografi ■ 2018-08-23

Workshops Posted on 2018-08-28 15:02

I dag stod årets 10. workshop med emnet ”Landskabs fotografi” på planen.

Derfor inviterede vi vores sidste dommer, Tommy Jakobsen fra Dansk Nikon Fotoklub, for at fortælle os om sit yndlings-emne, landskabsfotografering.

Han viste os meget fine billeder, som han har taget gennem sine rejser Jorden rundt, især fra Sverige.
Selvom der var et par stykker fra hans ”analoge tid”, kunne man godt se, at han laver rigtig gode billeder.
Fælleskomposition, linjer, opdeling med for-, mellem- og baggrund og farver virker meget flot og forfører en til at dykke ind i billedet for at føle alt, hvad der sker ud i naturen.
Meget interessant!

Efter en kort pause fortsatte vi, og vi viste Tommy vores landskabs-billeder.
Han gav en meget professionel kommentar til hvert billede, hvor vi kunne lære rigtig meget.
Efter alle 44 billeder var vist, takkede vi Tommy for hans tid og indsats – det var en stor fornøjelse!!!

Vi håber, vi ses igen en anden gang!
Tak for en fin aften, som i øvrigt var meget god besøgt.

Klik her for at se billederne under aftenen!

Klik her for at se medlemmerne´s indsendte billeder!



Workshop 7/18 – Forberedelse afvelvering ■ 2018-04-26

Workshops Posted on 2018-04-30 21:39

I dag stod en lille workshop på programmet, hvor vi hjælper hinanden
med at give konstruktiv kritik på de medbragte billeder, som vi måske vil
aflevere til vores næste interne fotokonkurrence (FK 3/18: digitalt: ”Blå
time”, papir: Serier med frit emne).

Da det var dagen
før Stor bededag kom kun et håndfuld medlemmer.

Men det gjorde ikke
så meget – vi hyggede os alligevel.

Og så var der også
mere tid for at lege med nogle anbefalinger (f.eks beskæring, sort/hvid og
andre redigeringer), hvad var ret værdifuld for medlemmerne.

Så instruerede
Martin til sidst klubbens beskæringsmaskine til passepartout-rammer, hvorefter
Steen viste programmet for at beregne det nødvendige beskæring.

Tak for en dejlig
aften!

Klik her for at se billederne fra workshoppen!



Foto-seance 1 ”Særlige portrætter” ■ 2018-04-05

Workshops Posted on 2018-04-09 16:57

I dag blev vi nødt til at ændre aftenprogrammet. Den den planlagte ”Fotografer i den blå time” – tur til Gilleleje kunne ikke gennemføres, fordi vejret desværre ikke var på vores side.

Så vi besluttede med kort varsel at lave en foto-seance med emnet særlige portrætter i vores klublokale.

Der kom ret mange medlemmer, fuld pakket med deres forskellige udstyr (kameraer, objektiver, stativer, flash, softbokse, reflektorer, fjernudløser osv.).

Det var interessant at se, hvilke typer flash og softbokse der findes, og så kom man selvfølgelig meget let i en lidt nørdet snak (men derfor er vi jo i en fotoklub – ikke?).

Formanden Steen og Martin havde forberedt 4 forskellige stationer med forskellig lyssætning.
Klokken 19:00 begyndte Martin og viste, hvad der skal laves i aften.

Først kom en kort introduktion omkring portrætfotografering:
– Generelt (det nærmeste øje skal være skarpt, det største øje eller øre
skal være i baggrunden, fotografer i øjenhøjde osv.)
– Kameraindstillinger (RAW+jpeg, WB til sol, start med 1/125,
åbent blænde og ISO100)
– Sådan kommer du i gang (tjek udstyr, aftal hvem er fotograf, model
og assistent, skyd mange billeder osv.)

Derefter blev de fire stationer præsenteret:
– 1: ”Classic” – tag portrætter med et så naturligt udtryk som muligt
og også gerne med et særligt udtryk
– 2: ”Dobbelt portrætter” – tag portrætter med to personer
– 3: ”Catchlight” – tag portrætter af et person, helst kun af ansigtet
med halsen for at se de smukke spejlingerne af lyskilderne i øjnene
– 4: ”James Bond” – tag portrætter af en person, som ligner ”James Bond”
med hans pistol

Til hvert emne blev der vist et par eksempler, så man kunne komme meget nemmere i gang.
Så blev der lavet tre grupper og man kom godt i gang – varigheden var 1 time.
Udfordringen var at skyde mindst de følgende billeder:
– 1 til 6 ifølge emnet
– 1 til 2 med ”making of”
– 1 gruppebillede

For de fleste var det selvfølgelig ikke så nemt at finde ud af det med belysning, baggrund, komposition osv..
Men sådan skal det jo være!
Efter et stykke tid lykkede det dog for de fleste at få et par ret gode skud i kassen.

Derefter blev der holdt en pause på 30 minutter, hvor der også var tid for at sortere billederne og finde ud af de bedste fra gruppen.

Til sidst præsenterede hver gruppe deres resultater.
Det var ret sjovt og interessant, hvordan medlemmerne løste deres opgave.
Flere skud blev rigtig gode – se på dem i vores galleri!!!

Alle var meget tilfreds med aftenen.

Og der var ønsker om at vi skal gentage det – men måske bedre på en lørdag, hvor vi har mere tid til at øve os i denne spændende genre.

Tak for i aften!!!!

Klik her for at se billederne fra workshoppen!

Klik her for at se resultaterne!



Workshop 5/18 – Forberedelse ■ 2018-03-15

Workshops Posted on 2018-03-18 14:02

I dag mødtes vi for at få mulighed for at fremvise vores billeder, som vi kunne tænke os til at aflevere til vores næste fotokonkurrence (2/18).
Emnerne er ”Action” til papir og frit emne til digitalt.

Vi var en mindre gruppe, men alligevel var der meget gode forslag, konstruktiv kritik og ærlige meninger til vores billeder.

Vi har jo gennemført tilsvarende workshops et par gange til Region Nord´s konkurrencer med stor succes.

Fotograferne blev sikkert klogere igen denne aften – man lærer noget hver gang.

Mange tak for en fin og hyggelig aften!


Klik her for at se billederne fra workshoppen!



Workshop 4/18 – RNFoto – ”Serier” forberedelse ■ 2018-03-01

Workshops Posted on 2018-03-07 10:17

I dag var vi bare et håndfuld i klubben for at se på vores forslag til serier.

Vi fik talt en del om forskellige serier og nogle muligheder med dem.

Hyggeligt og konstruktivt.
Tak for i aften!!!



Workshop 3/18 – Billedbedømmelse ■ 2018-02-08

Workshops Posted on 2018-02-10 15:38

I aften stod Ib og Martin for klubbens næste workshop med titlen ”Billedbedømmelse”.

Ib startede med teorien omkring vurdering at et billede.

Det betyder på den ene side, at man skal sætte sig ind i rollen som dommer og se på, om f.eks. motivet er interessant, det er godt komponeret, skarpt og vel eksponeret osv.

Desuden føjer det væsentlig til billedets kvalitet, hvis det fortæller en historie og er kreativt.

På den anden side giver det selvfølgelig også meget mening at gennemgå disse kriterier, når man vil deltage i en konkurrence med sine egne billeder.

Så fulgte Martin op med 10 eksempler fra vores tidligere fotokonkurrence 2 fra 2017 som reference, hvor vi havde Mads Henriksen som dommer og hvor vi har hans skriftlige kommentarer til alle bilederne.

Deltagerne fik en spørgsmålsark, hvor de selv skulle at give forslag til at forbedre billederne (f.eks. beskær, overfør til sort/hvid, skarpen osv.).

Det var ret spændende at tænke anderledes og give anbefalinger til ”fremmede” billeder.

Derefter blev løsningen præsenteret i form af dommerens kommenterer, som var delvis ret indlysende for deltagerne.

Vi var klar over, at enhver bedømmelse har et subjektivt element. Men alligevel kunne man godt se og forstå, hvorfor dommeren besluttede sig sådan.

Derefter blev der vist de sidste tre pladser fra RNF Digital 2017 og et par vinderbilleder fra vores konkurrencer sammen med dommernes kommentar.

Efter en pause (som var nødvendigt) dannede vi 5 grupper, og hver gruppe fik et antal billeder, som blev sorteret i forskellige genrer (mennesker, dyr, arkitektur, natur og kunst).

Opgaven var nu, at bedømme billederne og finde ud af de bedste tre.

De blev derefter præsenteret for alle deltagere sammen med begrundelsen for, hvorfor netop disse er bedst.

Mange tak Ib og Martin for en meget lærerig aften!

Pga. den god feedback er det besluttet, at vi vil sætte os sammen en uge før aflevering af vores egne konkurrencer med vores bud på billeder og vil så øve os i at bliver bedre.

Klik her for at se billederne under workshoppen!



Workshop 2/18 – Basics til blitz/flash ■ 2018-01-25

Workshops Posted on 2018-02-01 17:52

Før vi startede kunne man aflevere sine papirbilleder både til vores første fotokonkurrence i år (FK 1/18 med frit emnet) og til RegionNordFoto (“papir 2”) hos billedsekretæren Lars.

Så kom vi i gang med vores første tekniske workshop i år.

Emnet var ”Flash-basics”.

Martin havde lavet et flot oplæg om teori, som blev suppleret med praktiske øvelser.

Først begyndte han med at ”Lære din blitz at kende”, hvor deltagerne tog deres blitz i hånden og prøvede at indstille til zoom, TTL og manuelt ydelse.

Allerede på den tidspunkt kom et par første ”Ahaaa” –oplevelser.Derefter blev fortsæt med GN (Guide Number) med beregning heraf og lyset selv fra blitzen (farvetemperatur, lystid og lysforhold generelt).

Næste punkt var forbindelsen mellem blitzen og kameraet, synkroniseringstid og hvad det første og andet lukkergardin er.

Så var det tid til praktiske øvelser.

Martin stillede forskellige opgaver, f.eks. at tage et billede helt fuldautomatisk (P+TTL), og med M-programmet både i kameraet og blitz for at optage særlige billeder med sort baggrund, lysende baggrund og langtidseksponering for at få nogle sjove effekter.

Efter ca. 2 timer de fleste hoveder overophedede; så var det på tide at afslutte workshoppen.

Deltagerne var meget tilfredse og flere sagde, at de vil afprøve det hjemme og forsøge at komme mere i gang med blitzen.

Mange tak for en meget lærerig aften!

Klik her for at se billederne under workshoppen!



Workshop 1/18 – RNFoto – ”Papir 2” forberedelse ■ 2018-01-18

Workshops Posted on 2018-02-01 17:37

Denne aften havde vi en workshop vedr. billeder til RNFoto.

Det betalte sig meget at gennemgå billederne i en lille “jury” sidste gang – Fotoklubben Kronborg fik 4 fine placeringer inden de første 10 pladser.

Så vil vi selvfølgelig fortsætte med det.

Da der var nok tid, så vi på nuværende billeder fra vores første klubprojekt – kirker.

Man kunne godt se, at vores medlemmer blev bedre med at finde den rigtige komposition af emnet i forhold til starten for ca. 4 måneder siden.

Projektet bliver afsluttet inden de næste uger.

Derefter fortsættes med at lave et “katalog” med de bedste billeder.

Så kom vi i gang med hovedemnet på aftenen.

De enkelte medlemmer præsenterede deres billeder for de andre.

Vi talte om hvert billede, og der kom forslag til, hvad der kunne gøres ved billederne.

Kritikken var kun konstruktiv – vi kender det jo selv, at man er meget sensitiv, når andre kommenterer ens arbejde.

Men vi fik det gjort godt, og til sidst var alle deltagere tilfredse med den feedback, man har fået.

Så håber vi at det lykkes igen på den næste RNF-bedømmelse.

Tak for en dejlig aften.



Workshop 6/17 – Foto-Session 2 ■ 2017-11-16

Workshops Posted on 2017-11-23 22:12

Oprindeligt var det planlagt at
afholde en workshop med emnet „Stilleben“.

Da vi øvede os med
makrofotografering af blomster mv. i sidste uge, tilpassede vi emnet til
”Foto-Session 2”.
Tanken var, at udfordre os med
sjove opgaver.

Martin stod for workshoppen og
gennemgik de 5 opgaver som skulle løses.
Han havde forberedt hver station med de nødvendige hjælpemidler.

Station 1 – ”Leg med æg”
Den blev ikke gennemført.

Station 2 – ”Leg med baggrunden”
HenrikF og Jan tog fat i opgaven
og arbejdede med de forskellige figurer og baggrunde (som var LP covers).
Det kom der mange sjove billeder ud af
det.

Station 3 – ”Leg med frugt i vand”
Gruppen, som
bestod af Kira, Birgit og Steen, flyttede ud i køkkenet.
Her blev der forberedt frugtstykker,
som blev placeret i et fad.
Målet var at finde ud af, hvordan
billedet bliver bedst, når vandet hurtigt bliver hældt ned på frugterne.
Det var en vanskelig opgave, som
ikke rigtig lykkedes.

Station 4 – ”Perspektiv”
Opgaven viste sig som rigtig
udfordrende, da det var svært at få hele rivejernet samt den farvede baggrund
skarp.
Ole og Ole, HenrikH og Ib
arbejdede med dette.

Station 5 – ”Vand dråber”
Det var ret nemt at fotografere, men man skal stå lodret og fokusere
manuelt.
Denne station blev prøvet af flere
medlemmer.

Efter ca. en time (inkl. delvis
redigering) blev resultaterne præsenteret og der blev snakket om de erfaringer,
der var gjort.
Det vigtigste var at sørge for
ordentlig belysning – enten med en konstant lyskilde eller med en flash.

Alt i alt var det en meget sjov og
spændende aften.

Tak for indsatsen, Martin.

Klik her for at se billederne under øvelsen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Workshop 5/17 – Makrofotografering ■ 2017-11-09

Workshops Posted on 2017-11-12 17:23

I dag havde vi to punkter på programmet:

Klokken 18:00 mødtes næsten alle
deltagere, som er med i vores første fotoprojekt – Kirker.

Tovholderen Lars spurgte os, hvordan
det gik indtil nu; hvor var der forhindringer (eksempelvis er der nogen kirker
som er ikke belyst om aftenen), hvad kunne vi godt lide, hvordan vil vi fortsætte.

Det blev besluttet, at hver gruppe
skal have sit eget galleri, så det er nemmere at organisere billederne.
Hvert medlem skal have lagt sine tre
bedste billeder ind i hver kategori til sidst.
Lars laver et referat, som bliver
lagt på projekt1-bloggen.

Klokken 19:00 startede vi med vores
planlagte aftenprogram.
Det var formanden Steen, der stod for
en fototeknisk workshop om makrofotografering.
Han introducerede, hvad det er,
hvordan man laver det med forskellige teknikker, hvad man kan bruge f.eks. som
objekt, hvilken baggrund anbefales osv.
Fokus-stacking blev også nævnt i
forbindelse med forskellige programmer til computeren.

Derefter kom vi i gang og etablerede flere
stationer: blomster (friske og lidt tørrede), frugter, blade, tomater, gamle kameraer
osv.
Så fik vores medlemmer, udstyret med
deres kameraer, stativer, lyskilder osv. muligheden til at afprøve de
stationer, som de ønskede at øve sig på.
Der var flere gang ”Aha”-oplevelser, da
Steen gik rund og hjalp med nogle fif´s og andet.
Nogle havde taget deres bærbar med,
hvor man kunne få muligheden for at merge billederne sammen til et skarpt
billede.

Det var en meget dejligt aften med
sjov, gode oplevelser og lærerig for de fleste.

Tak Steen & Lars!

Klik her for at se billederne under øvelsen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



WorkShop 4/17 – RNF digital forberedelse ■ 2017-10-12

Workshops Posted on 2017-10-17 19:32

Region Nord Foto – konkurrencen ”Digital 2017” var hovedemne på denne aften.

Vores fotoklub er jo vært til denne bedømmelse, som er mandag den 27. november 2017 på Kulturværftet i Helsingør.

Derfor er det meget vigtigt for os at så mange klubmedlemmer som muligt sender deres bedste 1 til 2 billede(r) ind.

I starten informerede vi især vores nyere medlemmer om RNF – hvad det er, hvordan det fungerer, hvordan det foregår med indsendelsen og bedømmelsen osv.

Så kom vi i gang med vores bud på billeder, som kunne være det rigtige til konkurrencen.

Det er hver gang meget fint, at man kan sige sin ærlige mening, uden at skuffe fotografen, og komme med konstruktiv kritik med f.eks. beskæring, redigering af nogle detaljer osv.

Det hjælper i hvert fald fotografen for at tænke over det.

Fotograferne fik anbefalinger til, hvilke af billederne, der skulle være med og hvilke der ikke var så velegnede.

Men det er selvfølgelig fotografens egen beslutning.

Derefter kiggede vi på medlemmernes billeder som blev taget på vores sidste fototur på Nordhavn i København.

Selvom vi alle fotograferede næsten de samme bygninger, var det dog meget interessant at se, hvordan hver fotograf udtrykker sig på sin egen måde.

Der var forskellige synsvinkler, bygningsafsnit, farver, refleksioner, baggrunde osv. som giver hvert billede sin egen karakter.

Og det er hver gang sjovt og interessant, når man lytter til fotografen, hvorfor billedet lige netop er taget sådan.

Tak for en igen lærerig og hyggelig aften!

Klik her for at se alle billeder fra klubaftenen!



Workshop 3/17 – Fotografér med din mobil ■ 2017-09-14

Workshops Posted on 2017-09-19 19:46

I dag havde vi vores 3. workshop i efteråret.

Emnet var denne gang ”Fotografér med din mobil” – flere medlemmer havde ønsket at lære mere og blive opdateret på denne mulighed i fotografering.

Selvom vi var ikke mange, havde vi god aften.

Martin gennemgik fordele og ulemper ved henholdsvis en smartphone og et kamera og vores større DSLR´s (eller lignende).

Så kunne man godt se, hvornår det giver mening at fotografere med mobilen eller ej.

Der blev også vist nogle eksempler på, hvordan man kan bruge sin mobil til specielle funktioner (f.eks. som forstørrelsesglas, som huskeseddel osv.).

Martin demonstrerede nogle særlige apps til både iOS eller Android-smartphones, som gør det meget nemmere at fotografere og derefter redigere.

Efter en kort pause begyndte vi at øve os i særlige udfordringer:

Station 1: makrofotografering

Station 2: bevægelse

Station 3: hvidbalance

Station 4: dybdeskarphed

Station 5: portræt

Det var meget interessant, hvor nemt det er ved hjælp af appén at skifte nogle parametre (hvidbalance, lukkertid osv.) og så kan man skyde ret gode billeder.

Det lykkedes ret godt og gav nogle ”aha”-effekter.

Og sådan skal det jo være – derfor laver vi jo vores workshops:

alene tager man sig ofte ikke rigtig tid til at afprøve noget eller øve sig.

Men hvis man får en vejledning og kan få hjælp, hvis der er brug for det, så er det jo meget nemmere og også sjovt.

Tak for en dejlig aften, Martin.

Klik her for at se billederne under øvelsen!


Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Workshop 2/17 – passepartout ■ 2017-08-31

Workshops Posted on 2017-09-04 22:46

I aften havde vi en workshop kun med passepartout-beskæring.

Generelt er passepartout-rammer en god måde at præsentere sine papir-billeder på en meget professionel måde.
Desuden beskytter og støtter de billederne, og fremhæver pga. den hvide eller sorte ramme hele indtrykket af værket.

Først viste vi klubbens beskæringsmaskine, som alle medlemmer kan låne.
Det var interessant for nogle deltagere at se, hvordan man skærer, og hvor nemt og hurtig det foregår.

Derefter viste vi en anden mulighed – at skære med en metal-lineal.
Også en nem mulighed.
Og det koster ikke så mange penge, hvis man vil have sit eget apparat.

For at få hjælp med beregningen, findes en gratis passepartout-beregnings-program på internettet – klik her!
Så findes alle oplysninger, før man starter med beskæringen.

Nogle af os benyttede muligheden for at skære vores rammer.
Det var sjovt at følge med i.

Tak for en fin, dejlig aften, hvor man også havde tid til en fotosnak med de andre.

Klik her for at se alle billeder fra klubaftenen!



WorkShop 1/17 – RNF-papir1 forberedelse ■ 2017-08-17

Workshops Posted on 2017-08-21 16:44

I dag mødtes vi til en særlig klubaften:

vi vil gerne blive bedre med vores billeder og håber på bedre placeringer end i sidste år hos Region Nord Foto (RNF), og så havde vi en lille workshop om vores forslag.


Nogle billeder var allerede på papir, andre var digitale.

Hver deltager viste deres billeder, og så fik de andre muligheden for at give deres ærlige og konstruktive mening om dem.

Det var meget værdifuldt for alle; når man ser på sine egne billeder, er det jo mest sådan (hvis man er tilfreds dermed), at man kan godt lide billedet og alt passer.

Men heldigvis var der flere øjne til stede, som kom med nogle helt andre synsvinkler, beskæringer, farvetoning, belysning i efterbehandling osv.

Og det gav rigtig god mening!

De fleste var tilfredse med den feedback, de har modtaget og fik så ny inspiration til måske at arbejde videre med deres billeder.

Stort tak for jeres samarbejde!!!

Det var en hyggelig aften.


Klik her for at se alle billeder fra klubaftenen!



Workshop – Male med lys ■ 2017-03-09

Workshops Posted on 2017-03-18 09:38

I dag var der mulighed for at aflevere serier
i papir til RNF´s konkurrence “Serie 2017” til billedsekretæren.

Derefter præsenterede Carl-Viktor, en af vores nye medlemmer, sine
yndlingsbilleder og fortalte lidt, hvad han gerne fotograferer og vil opleve i klubben.

Hjerteligt velkommen i fotoklubben, Carl-Viktor!
Så begyndte vores workshop “Male med lys”.

Nikoline fortalte, hvordan det fungerer, hvilke muligheder der findes og hvordan man arbejder med kameraets indstillinger.

Så gik vi ud i mørket bag klublokalet og øvede os i teknikken, mens Nikoline og Steen gik rundt, drejede og hoppede med forskellige lyskilder til vores fornøjelse (og selvfølgelig øvelse).

Efter nogen tid fik vi ret gode billeder.

Dette skal vi i hvert fald gentage, da det er en meget spændende og kreativ måde at lave flotte “kunstneriske” billeder på.

Mange tak til Nikoline, det var en dejlig og sjov aften!!!


Klik her for at se billederne under øvelsen!


Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Forskellige emner ■ 2017-01-26

Workshops Posted on 2017-03-18 00:28

I dag var en klubaften med forskellige emner.
Først kunne man aflevere sine billeder til vores første fotokonkurrence i 2017 til emnet “Bro(er)” i papir – det var alt i alt 36 billeder fra 19 medlemmer.

Til “digitalt” med “frit emne” blev tilsendt via email 42 billeder af 22 medlemmer.

Desuden var muligheden at aflevere papirbillederne til RNF – konkurrence “papir2 2017” med frit emne – det var alt i alt 18 stykker fra 9 medlemmer.

Derefter kiggede vi på medlemmernes billeder fra vores første fototur fra
Helsingør / Nordhavn.
Det var ret spændende, fordi hver deltager jo har sin egen måde at komponere sine billeder, især hvis der skal være nogle figurer med på billedet.

Så fortsatte vi aftenen med at gætte ved 10 billeder, hvad den rigtige
kombination af lukkertid, blænde, ISO og brændvidde var.

Det var meget lærerigt, især for begyndere.

Til sidst havde vi to foredrag:

+ “Brug af Dropbox” – Stephan Jensen forklarede, hvordan det fungerer, hvad man kan lave dermed og hvad man skal passe på. Præsentationen er lagt på bloggen.

+ Billedmedier på nettet” – Bo Hvidt viste os, hvilke muligheder der findes for at offentliggøre egne billeder, hvordan det ser ud med copyright og hvor man kan finde god inspiration.

Mange tak til begge foredragsholdere!!!

Klik her for at se på “Hvad er rigtigt Mk2”!

Klik her for at se på Dropbox-præsentationen!



Fotoseance ■ 2017-01-12

Alm. klubaftener, Workshops Posted on 2017-03-17 23:34

I dag var vores første klubaften i 2017.
Det skulle selvfølgelig fotograferes.Vi holdt det indendørs i vores klublokale og dannede 5 grupper med 3-4 personer, som skulle løse en opgave inden for 75 minutter.
Det betød, at der skulle planlægges, gennemføres og redigeres inden deadline.
Det var meget sjovt for alle.

Bodil, som deltog, skrev:
“Dette at skulle overskride ens egen komfortzone med mennesker, jeg ikke selv har valgt at arbejde med, var helt fint for mig. Billederne fra aftenen fortæller tydeligt om medlemmernes kreative sans. Opgaven blev fulgt med latter og alvor i alle lokalets kroge.”

Klik her for at se billederne under seancen!

Klik her for at se medlemmerne´s bedste billeder!



Øvelse portrætter og flashanlæg ■ 2016-12-08

Workshops Posted on 2017-03-17 21:57

I dag har vi øvet med flash – både med vores
egne og klubbens anlæg.
Steen og Martin har vist nogle
vejledninger.Det var en god øvelse for alle at komme
tættere i kontakt med kunstig belysning.
Vi har oprettet 3 til 4 steder i klublokalet,
hvor vi lærte meget omkring forholdet mellem lukketid, blænde og ISO i
forbindelse med ydelsen og opstilling af flashene.
Det skal gentages til næste år, hvor vi også
planlægger at fotografere udendørs med modeller.

Klik her for at se alle billeder!