Blog Image

Home

Kursus – Basic 1 ■ 2019-10-10

Kurser Posted on 2019-10-10 16:17

Så starter vi forfra igen med vores kursusrække, som består af 3 “Basic”-kurser og 2 “Advanced”-kurser.
Formålet med kurserne er at give vores medlemmer et teknisk grundlag for at blive bedre til at tage billeder.
Deltagelsen er selvfølgelig gratis.

Stephan var så venlig igen at stå for Basic 1 og gennemgik de første skridt i fotografering – lukkertid, blænde og ISO (sammen med noget basisinformation, fx hvordan et kamera fungerer osv.).
Vi var 7 deltagere.
Det gav os god tid til at afprøve vores kameraer (særlig med eksponeringskompensation, billedstabilisering, ISO/støj osv.).
Det er altid dejligt, når vi sidder sammen og har det godt.
Stephan gav os nogle opgaver, som vi skulle løse.

Et par medlemmer gik udenfor i mørket, men i spændende områder (fx Birgit og Henrik var i Bycentret, og Kira og Martin var først i P-huset og derefter øvede de sig lidt med panorering ved trafikkrydset), mens andre blev i klublokalet.

Til sidst var der mulighed for at vise nogle af sine skud og forklare, hvordan kameraet var udstillet og hvilke erfaringer, der var gjort.
Alt i alt en fin aften!

Mange tak Stephan, for din gode indsats!

Klik her for at se billeder fra kurset!



Kursus – Advanced 2 ■ 2019-09-12

Kurser Posted on 2019-09-17 22:43

Denne aften sluttede vi vores løbende kursus-række ”Advanced” med del 2.
Klubaftenen var vel besøgt – både med nye(re) og ”ældre” medlemmer.

Emnerne var ”Kontrast” og ”Sort / hvid”, efterfulgt af rimelig tid til praktiske øvelser.

Steen startede med at fortælle og vise, hvilke forskellige slags kontraster, der findes (ikke bare farve-, men også form-, størrelses- og motiv-kontraster).
Det er meget interessant og når man har forstået det, så kan man sagtens lave meget bedre og mere interessante billeder.
Men det er måske også svært at medtage dem i kompositonen (fordi der jo også er andre ”regler” at tage hensyn til), så hvis man kan anvende en eller to kontrast-måder, så kan man sagtens være tilfreds.

Derefter fortsatte Martin med sit foredrag om ”Sort / hvid” (hvad han personligt elsker).
Han anbefaler at fotografere i sort/hvid, især når man begynder at tage billeder.
Man bliver ikke distraheret af alle de farver, som er på billede, og kan meget bedre koncentrere sig om lyset, kontrast og eventuelle strukturer.
Så lærer man efter hans mening meget bedre at tage gode billeder.

Så var det tid praktiske øvelser.
Før vi gik i gang blev det anbefalet at skifte sine kamera-indstillinger til ”RAW+JPG”, og sætte sin picture profile til ”Sort/hvid”, for så kan man med det samme se billedet på displayet i den valgte stil.
Martin havde lavet et par stationer, hvor man kunne øve sig med at fotografere vanddamp, kigge mere på detaljer ved små genstande og også se, hvordan objekter i farver ændrer udseende, når man fotograferer i sort/hvid.
Det var for alle en god og interessant øvelse, og til sidst var der mulighed for at vise sine bedste skud og fortælle om sine oplevelser.

Vi siger ”Mange tak” til Steen & Martin!

Klik her for at se billeder fra kurset!



Kursus – Advanced 1 ■ 2019-06-20

Kurser Posted on 2019-06-30 21:25

I dag afholdt vi vores Advanced 1 – kursus med emnerne Lys og Komposition.

Martin begyndte med det første emne og viste i starten, at man kun ser lyset, når det reflekteres fra en overflade.
Det var ret ”indlysende” for de mere end 10 deltagere.
Lyset fra en større lyskilde (fx en softbox) er mere blødt, fordi lysets stråler kører i alle forskellige retninger (dvs når man holder hånden meget tæt til
softboxen, så bliver hånden meget blød – bevægger man hånden væk fra softboxen, så bliver lyset
mere målrettet, og hånden bliver mere hård).

Så gik rejsen videre over det menneskelige øje, EV (eksponerings værdi), regler med lys til at male med lys, hvor Martin tog et billede af Steen med en lukkertid på 4 sekunder (først skød flashen og derefter malede han bagved med en lommelygte).
Det var fascinerende for medlemmerne.
At tage billeder med flashen er måske ikke altid så let forståeligt…

Efter en pause fortsatte Steen med emnet kompostion.
Selvfølgelig har hver fotograf ret til selv at beslutte, hvad han gerne vil gøre.
Foredraget ses mere som ”anbefaling” – der er jo et par regler (fx tredjedels reglen, linjer, rammer, geometriske figurer osv.) som hjælper en til at lave gode, naturligt virkende billeder.

Efter et stykke teori var der mulighed for at øve sig lidt med komposition (fx at man tager hensyn, hvis modellen kigger til venstre, så skal man lade mere plads på den venstre side end til den højre osv.).

Den anden øvelse var at bruge ledende linjer, som fører betragteren hen til modellen.

Alt i alt en meget interessant aften, hvor deltagerne fik mulighed for at prøve forskellige teknikker.
Mange tak!


Klik her for at se billederne fra kurset!



Kursus – Basic 3 ■ 2019-05-23

Kurser Posted on 2019-05-30 18:56

Før vi begyndte med vores planlagte program, benyttede vi lejligheden til at ønske et hjerteligt “Tillykke” til Kinne og Kasper!

De har vundet følgende:

+ ved vores Minimaraton 1/19 (den 06.04.2019) …

– Kinne med emnet ”Lille/småt”, og

– Kasper med emnet ”Trængsel”
+ ved Helsingborgs Fotoklubb – Minimaraton (fra den 27.04.2019):

Kasper – med 10 emner har Kasper vundet 3 førstepladser!!! og blev sammenlagt
vinder!!!

Utroligt godt gjort, Kasper (forhåbentligt bliver vi inviteret igen i næste år…)!!!


Da emnerne til vores tidligere “Basic 2”-kursus var for mange, har vi nu ændret systemet – ”Basic 2” indeholder fra nu af emnerne Brændvidde, Dybdeskarphed og Fokusering, og ”Basic 3” Lysmåling / korrekt belysning, Histogram, Farvetemperatur og HDR.

Derefter følger ”Advanced 1” (Lys og Komposition) og ”Advanced 2” (Sort/hvid og Kontrast).

Kurserne er generelt ret vel besøgte og de giver hver gang deltagerne nogle ”Aha”-oplevelser.

Det skete igen i dag, hvor opgaverne bl.a. var at finde ud af, hvordan man kan skifte lysmålings-felter, hvidbalancen og hvordan man kan tilslutte histogrammet.

Denne gang havde vi ikke travlt, og så kunne vi bruge tid til at gå mere i dybden.

Til sidst tog vi et par billeder, hvor deltagerne skulle finde ud af, hvilke af de tre viste kombinationer af lukkertid, blænde og brændvide, der passer – og forklare hvorfor.

Det var en meget god øvelse, som øgede forståelsen af disse parametre.

Til sidst sagde vi ”Mange tak for en meget lærerig aften” – og stor tak til underviserne Steen & Martin.


Klik her for at se billederne under kurset!



Kursus – Basic 2 ■ 2019-04-11

Kurser Posted on 2019-04-13 20:42

I dag afholdt vi vores “Basic 2” – kursus, som handler om følgende emner:

· Brændvidde
· Dybdeskarphed
· Fokusering
· Lysmåling
· Farvetemperatur

Der kom 10 medlemmer for at få mere viden til deres fotografering og mere styr på deres kamera.

Steen og Martin, som også gennemførte disse kurser sidste gang, var igen foredragsholdere.

Efter en time gik vi fra det teoretiske til det praktiske.

For at øve os lidt med dybdeskarpheden (”DOF” – Depth of field), blev der opstillet 4 flasker i ca. 1,5m afstand og opgaven var at finde ud af, om der er forskel på, hvilken blænde man bruger for at få kun en flaske eller alle flasker skarpe.

Det var ret indlysende og lærerigt for deltagerne.

Efter en lille pause fortsatte vi med emnet ”Fokusering” og ”Crop-faktor”, hvor der kom også et par spørgsmål.

Lisbeth fortalte lidt om sine erfaringer med større brændvidder og konvertere (man skal virkelig overveje, om det giver mening at bruge en – man får en mindre blændeåbning, hvilket betyder, at man enten skal skrue ned for lukkertiden eller op i ISO-værdien; og det kan man virkelig ikke bruge ved fx fuglefotografering…).

Desværre var klokken allerede mange, da Martin ville begynde med ”Lysmåling”.

Derfor har vi besluttet, at vi fortsætter næste gang til ”Basic 3” med dette spændende emne.

Det er vigtigt for os, at vi tager os tid til at besvare og forklare spørgsmålene – så øger man forståelsen af foto-verdenen.

Lisbeth og Birgitte var med denne gang – så fik formanden Steen muligheden at overrække deres diplomer fra vores sidste fotokonkurrence, og Martin tog billeder af dem.

Til sidst sagde vi ”Mange tak for en meget lærerig aften”.

Klik her for at se billederne fra kurset!



Kursus – Basic 1 ■ 2019-02-14

Kurser Posted on 2019-02-17 01:28

Vores klub tilbyder et fotograferings-grundkursus, som vi kalder ”Basic” hvert halvår til vores medlemmer for at øge lysten og motivationen til at tage bedre billeder og at blive gladere for at fotografere.

Kort sagt underviser vi i det følgende:

BASIC 1 (torsdag, 14.02.2019)
· Lukkertid
· Blænde
· ISO
· Programmer

BASIC 2 (torsdag, 11.04.2019)
· Brændvidde
· Dybdeskarphed
· Fokusering
· Lysmåling
· Farvetemperatur

BASIC 3 (torsdag, 23.05.2019)
· Lys
· Komposition

BASIC 4 (torsdag, 20.06.2019)
· Sort/hvid
· Kontrast

Det er anden gang, vi tilbyder disse kurser, som er meget positivt modtaget af medlemmerne.

I dag var vi 11 inkl. foredragsholderen Stephan, som stod for aftenens indlæg. Han gav gode eksempler og motiverede os til at tage kameraet i hånden og prøve de forskellige programmer, eller lege med billedstabilisatoren, ISO, lukkertid osv.

En lidt specielt udfordring var at gå ud og fotografere om natten, hvor der kun findes kunstig lys (fx Stengade, Bycenter osv.).

Så blev man nødt til at skrue i hvert fald ISOen højere op, åbne blænden og justere lukkertiden til grænsen, før billedet bliver alt for rystet.

Det var en sjov erfaring.

Vi mødtes igen i klublokalet og viste vores billeder og fortalte, hvad der blev ændret af de tre parametere, og hvilke erfaringer man havde.

Alt i alt en meget lærerig og fin aften.

Mange tak Stephan for dit gode foredrag.

Klik her for at se billederne fra kurset!



Kursus – Basic 4 ■ 2018-10-11

Kurser Posted on 2018-10-14 19:26

I dag havde vi vores fjerde og sidste ”Basic”-workshop i år.
Emnerne var mere avancerede, nemlig ”Kontrast” og ”Sort/Hvid”.

Steen begyndte med sit foredrag, hvor han fortalte om de fire hoved-kontrast-typer:
Farve-, Form-, Størrelses- og Motiv-kontrast.
Hver type blev forklaret og vist med et par eksempler, for at gøre det lettere at forstå.
Til sidst prøvede vi at svare fælles på et lille spørgsmålsark for at se, om vi har lært / forstået emnet.

Derefter fortsætte Martin med sit foredrag om sort/hvid.
Det var meget interessant for deltagerne, at det er en anden måde at tage billeder på; pludselig er der ingen farver, som forstyrrer, og man kan koncentrere sig om de mere basale og enkle ting af fotografering – og selvfølgelig om lyset (hvordan det virker, bøjes og reflekteres).
Hvis man er begynder i fotografering, giver det god mening, at man først lærer at tage billeder i sort/hvid.
På den måde øger man sine fotografiske evner.

Martin anbefaler generelt, at man gemmer i RAW+JPEG, mens kreativmodus er indstillet til sort/hvid.
Så kan man se billederne med det samme på skærmen og søgeren i s/h; vil man alligevel have billedet i farve, så har man jo også RAW-filen.

Til sidst blev der vist et par eksempler på, hvordan billeder virker i farve og derefter i sort/hvid.
Og man kunne godt se, at det nogen gange forstyrrer rigtig meget, når billedet er i farve.

Efter en kort pause øvede vi os i s/h-fotografering;
der var mulighed for at tage billeder af forskellige ting: et skateboard, tørrede løg, en kost med skovl, et skruesæt, et tøjophæng og en blå skål med vand – det sidste var åbenbart meget tiltrækkende – de fleste forsøgte at fange vanddråberne; (der er allerede planlagt en workshop i forår 2019, hvor vi leger med vanddråber).
Sætter man mere lys på genstandene, så var der pludselig meget mere kontrast og fine refleksioner i s/h.

Til sidst fik medlemmerne mulighed for at vise deres bedste billeder.

Mange tak for en god og lærerig aften!!!

Klik her for at se billederne fra kurset!



Kurser – Basic 3 ■ 2018-09-13

Kurser Posted on 2018-09-18 15:26

I dag lavede vi vores 3. Basic – Workshop for at øge vores medlemmers færdigheder i fotografering.
Der kom ret mange – både nye(re) og også kendte ansigter.

Emnerne var Lys og Komposition.

Martin begyndte med sit foredrag om lyset.
Det var ret spændende – vi gennemgik lysets spektrum, RA/CRI-værdi, menneskets øje i forhold til et digitalt kamera, EV (som var lidt forvirrende og svært at forstå), forskellige belysningsmåder og til sidst et sjovt eksperiment:

Male med lys.

Steen var modellen, og sad stille i flere sekunder; der blev taget et billede med lang lukkertid – 10 sekunder, hvor flashen udløste med det samme (første lukkergardin), og derefter (inden for 10 sekunder) lyste Martin Steens baggrund op med en lysstik, som gav et interessant billede.

Det var spændende at se, hvordan et sådant billede dannes.

Efter en kort pause fortsat Steen med emnet Komposition, hvor han gennemgik reglerne (meget kort – de kendes i forvejen af næsten alle…) og flere anbefalinger (fx fyld rammen ud, ledende linjer, forgrund-mellemgrund-baggrund osv.).

Så sørgede Steen & Martin for, at deltagerne blev aktive, idet de skulle øve sig i den rigtige komposition (fx hvis modellen kigger til venstre, så skal der være plads til min venstre, hvis modellen kigger op, så skal der være plads oppe osv.).

Det var en rigtig god øvelse for medlemmerne – Steen & Martin følte sig lidt som VIP´s pga. de mange flash-affyringer….

Sidste opgave var at finde nogle ledende linjer til modellerne – altså igen at øve sig i at komponere billedet under foto-shootingen.

Så afsluttede vi denne workshop, ryddede op og sagde ”Tak for i aften”.

Mange tak!!!

Klik her for at se billederne fra kurset!



Kursus – Basic 2 ■ 2018-08-30

Kurser Posted on 2018-09-04 19:53

I aftes afholdt vi anden del af vores ”Basic”-kurser – Steen og Martin underviste i følgende emner:

• Objektiver (brændvidde, dybdeskarphed, fokusering, crop-faktor)
• Lysmåling
• Histogram
• Farvetemperatur
• HDR

Deltagerne havde deres fuldt pakkede fototasker (kameraer, objektiver, stativer, osv.) med.

Steen startede med at forklare alt det vigtige om objektiver.

Da øvelse gør mester, gennemførte deltagerne også et par små opgaver, fx at se hvordan DOF (dybdeskarpheden) ændrer sig, når man skifter blænden.

Det var meget indlysende for de fleste, og så lærte (og forstod) alle noget nyt.

Derefter viste og forklarede Martin de øvrige emner, dels med eksempler for bedre at forstå dem.

Der var også små øvelser med, fx at finde ud af, hvordan man kan se histogrammet.

Det var skønt at se at nogle medlemmer hjælp andre med at finde indstillingerne på sit kamera (ved eksponeringen og derefter).

Det var en rigtig fin workshop, hvor (forhåbentlig) de fleste spørgsmål blev besvaret.

Men så var man igen klar over, at man skal øve, øve, øve for at blive bedre og forstå sammenhængene.

Mange tak for i aften!

Klik her for at se billederne fra kurset!



Kurser – Basic 1 ■ 2018-08-16

Kurser Posted on 2018-08-17 23:10

I dag gennemførte vi vores første ”Basic” – workshop.

Det er et frit tilbud fra klubben til vores medlemmer – alle, som er interesseret i styringen af eksponering med blænde, lukkertid og ISO, var velkomne.

Stephan, som også er en meget erfaren træner, var så venlig at lede denne workshop.

Han forklarede, hvorfor man skal kunne håndtere disse tre parametre – uanset, om man fotograferer med automatik eller ej.

Efter lidt teori fik vi nogle opgaver, som vi skulle løse.

Altså ud i det ”vilde” aftenliv i Helsingør (selvom vi nåede kun ca. 40m…) og fyre løs.

Udfordringen var bl.a. at finde ud af, hvilken lukkertid der skal til, så billedet bliver uskarpt pga. rystelser (selvfølgelig uden tilsluttet billedstabilisator).

En anden spændene øvelse var at skrue lukkertiden op (altså gøre lukkertiden langsommere) for at følge f.eks. en cyklist, så han/hun blev skarp og baggrunden sløret.

Det var meget lærerigt og interessant, og så fik nogle medlemmer mere styr på deres kameraer med hjælp fra os andre.

Til sidst mødtes vi i klublokalet igen og præsenterede vores resultater, hvor nogle også fortalte om deres lærte erfaringer.

Alt i alt en vel lykket aften.

Vi fortsætter jo med tre andre ”Basic”-workhops, hvor vi går mere ind i dybden.

Mange tak for din fine præsentation, Stephan, og tak for i aften!!!!

Klik her for at se billederne fra kurset!